Solcellelamper
Højde: 25 cm
Diameter: 15 cm
Materiale: Plastik
Beskrivelse
Let og moderne i udtrykket, men stadig tro mod ophavet. Med Rosendahl Soft Spot Solar Circular-lanternen i genanvendte GRS-certificerede materialer med en plastramme i en dyb skovgrøn farve får du en stilfuld og ansvarlig videreudvikling af den populære Soft Spot Solar-lanterne. Rosendahl Soft Spot Solar Circular i forest green er bygget op af gentagne cirkler, der omslutter, beskytter og bærer ’den svævende lyskugle’ – og samtidig danner fod og håndtag i ét. Og i Rosendahl Soft Spot Solar Circular er både den kombinerede hank/fod og lyskuglen produceret i genanvendte GRS-certificerede materialer, der ligesom resten af lanternen er designet til adskillelse. I lanternen er der indbygget et solcellepanel, der betyder, at solens stråler forsyner det genopladelige batteri med solenergi, så lampen kan drives med omtanke for klimaet. Ansvarligt. Tidløst. Funktionelt. Sådan som vi kender Rosendahl. Selvom du skulle være uheldig at ramme ind i et par gråvejrsdage, så betyder det ikke, at du skal undvære lanternernes helt særlige stemningsskabende skær til dine udendørsøjeblikke – eller indendørshyggen. Soft Spot Solar Circular kan nemlig også oplades med USB-C-ledning (ledning og oplader medfølger ikke). Og når den indbyggede skumringssensor er aktiveret, sørger den for, at lyset tændes og slukkes automatisk. Som navnet antyder, er lanternens yndlingsvejr selvfølgelig solskin, men den tåler sagtens både regn og blæst og kan stå ude i ned til minus 20 grader. Uanset om du vælger denne store lanterne på 25 cm i højden eller lille model med en højde på 18,5 cm, kan lanternen lyse uafbrudt i 15 til 18 timer på en opladning. For øget bekvemmelighed er Soft Spot Solar Circular udstyret med en strømbesparende auto-sluk-funktion, der sikrer, at den går ud efter 6 timer. Og hvis lyssensoren er aktiveret, tænder den automatisk igen dagen efter, når mørket falder på. Med lanternens lethed, praktiske design og genopladelige batterier får du friheden til at bringe lyset med dig – i hjemmet, omkring bordet og i haven. Brug dem præcis dér, hvor du ønsker, at vi samles om lyset. Med den skovgrønne farve matchet med det klassiske, intuitive og enkle design får du en farve inspireret af den stemning, du finder i de dybe skoves fantastiske uendelighed – noget af den fælles natur, vi skal passe på. Samtidig får du en nutidig og moderne farve, der passer perfekt ind i tidens generelle interiørtrends og vil blende smukt ind i stuen, køkkenet og på terrassen, hvor den vil emme af nærhed, hygge og samvær. Med Soft Spot Solar Circular får du det velkendte bærbare ledningsløse belysningsdesign, du kan have med dig overalt – i en stilfuld GRS-certificeret videreudvikling med fokus på cirkularitet. Rosendahl vil gerne gøre det cirkulære valg nemt og tilgængeligt. Med Rosendahl Soft Spot Solar Circular fremstillet af GRS-certificeret genanvendte materialer bygges der videre på det erklærede mål om at skabe design, der holder. Lige nu. Og i tiden der kommer. (GRS Certified by Control Union, CU1026087)Højde: 25 cm
Diameter: 15 cm
Materiale: Plastik
Leverandørvarenr.:
26340