{{ discountPercentage | number: 0 }}%
{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}

Få Et Smagfuldt Hjem med Kähler 

Leder du efter enestående, kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet til dit hjem? Hvis du er, så er du kommet til det rette sted. Hos Hjem.dk er vi stolte af at præsentere vores brede udvalg af Kähler produkter.

Hvert stykke Kähler keramik tilføjer et unikt, æstetisk element til ethvert rum og er perfekt til at skabe en følelse af luksus og hygge i hjemmet. Uanset om du leder efter tallerkener, lysestager eller vaser, hjælper vi dig med at finde noget, der passer til dit hjem og din stil.

Historien om Kähler

Klassisk håndlavet keramik har været omdrejningspunktet, siden Kähler blev grundlagt i 1839. I dag føres denne tradition videre sammen med innovative glasurer, kreative design og kunstnersamarbejder i Kählers serier – i elegante vaser, stel til jul, forår og resten af året, stemningsskabende lyshuse, pynt til hjemmet og smukke figurer.

Kähler begyndte, da Herman J. Kähler, en hollandsk pottemager, indvandrede i 1839 til Danmark og åbnede et lille keramikværksted i Næstved. Herman J. Kähler fremstillede først og fremmest brugsgenstande som syltekrukker, mælkefade og barselsfade, og kakkelovne, og særligt kakkelovnene sikrede ham anerkendelse. Herman J. Kähler og hans hustru fik syv børn, og to af sønnerne, Herman August Kähler og Carl Frederik Kähler, overtog familie virksomheden, da Herman J. Kähler gik på pension i 1872. Særligt sønnen Herman August Kähler blev afgørende for, at Kähler keramik siden kom på verdenskortet.

Herman August Kähler startede sin uddannelse med at stå i lære som keramiker hos sin far. Efter endt læretid dygtiggjorde han sig og hentede inspiration ved at modtage undervisning i glasurmaleri på Holmegaard Glasværk og ved at arbejde på keramikværksteder i Berlin, Strasbourg og Paris. Da han vendte tilbage til Danmark med kufferten fuld af inspiration og indtryk i 1867, var han klar til at overtage værkstedet. I 1875 byggede Herman August Kähler et nyt værksted på Kählersbakken i Næstved, og her begyndte han at eksperimentere med kunstnerisk formgivning og glasurer.

Kähler Hammershøi en del af Kähler-værkstedet

De nye kunstneriske vinde i Kähler værkstedet gav genlyd og tiltrak en hel koloni af kendte danske kunstnere. Kähler-værkstedet blev gennem en længere årrække et samlingspunkt for flere af tidens største danske kunstnere, heriblandt Thorvald Bindesbøll, Kai Nielsen og Svend Hammershøi. Sidstnævnte, Svend Hammershøi, opnåede som maler og keramiker verdensberømmelse og udstillede på museer i hele verden. I 1893 begyndte han som kunstnerisk formgiver hos Kähler. Svend Hammershøi ønskede selv at mestre formgivningskunsten og satte sig derfor ved drejeskiven, hvor han holdt af at dreje store krukker og vaser i hånden med det helt rigtige udtryk. Samarbejdet mellem Svend Hammershøi og Kähler fortsatte indtil hans død i 1948. De nye Kähler Hammershøi-klassikere er alle inspireret af Svend Hammershøi originale arbejder, og i dag er Kähler Hammershøi Vase et af brandets mest populære produkter.

Kähler på verdenskortet

Internationalt formåede Herman August Kähler også at skabe interesse for Kähler Keramik. Ved Verdensudstillingen i Paris i 1889 stillede han op med en vare helt dyppet i en rød lustreglasur, og det gav genlyd, da de metallisk skinnende lustrefarver hidtil normalt var blevet brugt til dekoration. Efterfølgende deltog han i udstillinger over hele verden, hvilket skabte interesse hos forhandlere og på museer i blandt andet Malmø, Stockholm, Bruxelles, Paris, Chicago og New York. Den røde lustrefarve blev sammen med signaturen HAK Herman August Kählers varemærke, og i dag er HAK at finde i bunden af alle produkter fra Kähler.

Nye generationer tager over

I 1917 overlader Herman August Kähler roret til sønnen Herman H.C. Kähler, der i dag særligt anerkendes for at motivere og inspirere værkstedets malerdamer til at afprøve nye dekorationsteknikker. Især begittedekorationer – en teknik, hvor keramikken dekoreres med et tyndt lag af særlig fint ler fortyndet med vand, ofte i forskellige farver – blev en stor succes for Kähler i disse år. 

I 1940 overtog 4. generation af Kähler-familien, brødrene Nils Kähler og Jørgen Kähler, ledelsen af fabrikken. Begge brødre havde hidtil arbejdet som formgivere, men nu overtog Nils Kähler den kunstneriske ledelse, mens Herman J. Kähler tog sig af den administrative og praktiske ledelse. Niels Kähler afløste værkstedets gamle drejer og udviklede en lidenskab for at dreje store vaser. Han begyndte også at modellere forskellige drejedyr, blandt andet sparegrise, og disse dyr blev nogle af de mest populære Kähler-produkter gennem tiden. Niels Kähler havde øje for tidens designtendenser, heriblandt de enkle former. Han fremstillede brugskunst som askebægre, vaser, kander og lampefødder til Le Klint-lamper.

4. generation af Kähler-familien blev den sidste til at drive virksomheden. I 2018 blev Kähler en del af Rosendahl Design Group, der siden har videreudviklet brandet med respekt for Kählers designtraditioner.

Kähler Hammershøi: En Hyldest til Skandinavisk Design og Håndværk

Kähler Hammershøi er en elegant og stilren serie inspireret af Svend Hammershøi originale værker og forkærlighed for tydelige riller og kraftige profileringer. Med dette afsæt skabte designeren Hans Christian Bauer i 2015 Kähler Hammershøi-serien, der hylder Svend Hammershøis værker for Kähler. Hans-Christian Bauer forsøger i sine designs at forene et rationelt og moderne formsprog med varmen og det unikke i keramikken. 

I dag er Kähler Hammershøi-stellet  blevet en moderne klassiker. Serien indeholder tallerken, og dyb tallerken i forskellige størrelser, krus, fade, kander, vaser og meget mere. Kähler Hammershøi-stel findes i en klassisk hvid farve, men med nye farvede steldele fra Hammershøi, er det blevet nemt at give borddækningen et farverigt og personligt præg. Farverne er harmoniske og balancerede accentfarver, der tilfører dybde og varme til alt fra vaser til kopper og tallerkner.

Kähler Hammershøi vase

Den elegante og populære Kähler Hammershøi vase er smuk til blomster og til dekorative grene med årstidens pynt. Vasen er elegant i sig selv, men også flot at sætte sammen med resten af Kähler Hammershøi-serien. Formsproget er rundt og blødt, og kombineret med de karakteristiske Hammershøi-riller giver det vasen et enkelt og nutidigt design, der passer perfekt ind i den nordiske boligindretning. Hammershøi-vasen findes i flere forskellige størrelser og farver. Se for eksempel den klassisk hvide Hammershøi Vase.

Kähler Hammershøi Christmas: Skab Magiske Juleminder

Kähler Hammershøi Christmas, det populære julestel fra Kähler, også kendt under navnet Kähler Hammershøi Jul, er elsket af både julefans og designentusiaster. Stellet har sit udspring i det originale klassiske Kähler i hvidt porcelæn, der nu har fået skønne julemotiver.

Designer og billedkunstner Rikke Jacobsen har skabt Kähler Hammershøi Christmas efter Kählers traditioner for håndlavet design. Rikke Jacobsen er kendt for at skabe kunst med en blanding af naturalisme og poesi. I denne serie – Kähler Hammershøi Christmas – er Kählers klassiske, hvide Hammershøi-stel dekoreret med poetiske akvareller af en lærkegren med kogler i naturlige grønne og brune farver. Fra lærkegrenen hænger pynt med julens klassiske motiver som nøddeknækkeren, det flettede julehjerte, snemanden, trommen og stjernen. Motiverne et tegnet med en moderne streg.

Sortimentet i Kähler Hammershøi Christmas er vokset i takt med, at stellet er blevet stadig mere populært. Du har derfor mulighed for at dække et komplet julebord til brunch, frokost og naturligvis til julemiddagen med Hammershøi Jul. Gå på opdagelse i Hammershøi Jul-serien hos Hjem.dk. Her kan du til altid gode priser finde din næste tallerken, skål, fad, krus, lysestage, vase, bonniere, opsats, julepynt og juledug. Tjek for eksempel bestselleren Kähler Hammershøi Christmas Tallerken 27 cm, Hvid, der også fås i 21 cm og 19 cm.

Hammershøi Spring: Et Frisk Pust af Skandinavisk Design

Forårsserien Kähler Hammershøi Spring er et stilrent og enkelt stel fra Kähler, hvor det klassiske Hammershøi-stel er dekoreret med smukke påske- og forårsmotiver som påskeliljer, æg, harer og grene med nyudsprungne sartgrønne blade. Med Kähler Hammershøi Spring, også kendt som Hammershøi Easter, får forårets højtid – påsken – fortjent opmærksomhed. Rikke Jacobsen, der har skabt motiverne til Hammershøi Spring, har taget udgangspunkt i de klassiske påskemotiver, men givet dem et moderne touch, så steldele og påskepynt passer ind i en nutidig boligindretning. Serien består af en tallerken, krus, æggebægre, miniaturevaser, bonbonnierer og fine påskeophæng, og hvert år suppleres stellet med nye motiver. Se det skønne udvalg af Kähler Hammershøi Spring her hos Hjem.dk

Hammershøi Poppy: Farverigt og Fantasifuldt Keramik fra Kähler

Blomsterstellet Kähler Hammershøi Poppy hylder valmuens skønhed. Valmuen, på engelsk “poppy”, er en blomst, vi ser overalt i den danske natur, hvor den brillerer med sin skønhed og styrke uanset vind og vejr, men bliver skrøbelig og taber bladene, så snart den plukkes. Bag motiverne på Hammershøi Poppy står kunstner Rikke Jacoben, der med stor detaljerigdom lader valmuen dekorere det hvide Hammershøi-stel. I sit arbejde med Hammershøi Poppy har Rikke Jacobsen fordybet sig i blomstens forskellige stadier, den stærke grønne stilk, den første knop og blomsten i fuld flor. Valmuen udgør en smuk kontrast til Hammershøj-stellets enkle formsprog. Stellet Kähler Hammershøi Poppy består af tekande, tekop, underkop, krus, tallerken, skål, bordfad, lysestage, vase og damaskdug. Se for eksempel den smukke Kähler Hammershøi Poppy Vase, H13 cm, der bringe den smukke danske natur ind på dit bord.

Kähler Omaggio: En Hyldest til Det Enkle og Moderne Design

Omaggio betyder "hyldest på italiensk, og serien Kähler Omaggio er netop skabt som en hyldest til Kählers tradition inden for design og håndværk gennem mere end 180 år. Kähler Omaggio er skabt af designerduoen Ditte Reckweg og Jelena Schou Nordentoft, der også er kendt under navnet Stilleben. De er begge uddannet på linjen for keramik og glas på Danmarks Designskole og har en helt særlig forståelse for at skabe detaljer i et minimalistisk design. Omaggio-serien er kendetegnet ved organiske former kombineret med håndmalede striber. En Omaggio vase vil afhængigt af størrelsen have mellem fem og syv striber. De grafiske Omaggio-striber giver et legende og friskt udtryk, der inspirerer til en kreativ og personlig indretning. Serien indeholder den populære Omaggio vase i flere forskellige størrelser samt fade, skåle, lysestager og julekugler. Gå på opdagelse og køb din næste Kähler Omaggio hos Hjem.dk

Kähler Ursula: En Symfoni af Form og Farve

Fajancestellet Kähler Ursula blev skabt af keramiker og kunstner Ursula Munch-Petersen i 1991. Ursula Petersen regnes for en af de største formfornyere inden for dansk design, og med Ursula-stellet var hendes mål at bryde med de anonyme farver og former, der kendetegner det typiske hverdagsstel. Stellets ovale tallerkner og berømte kander med den lange tud er med tiden blevet en del af dansk designhistorie. De komplekse former stiller store krav til såvel håndværk og produktion i en proces, der er både lang og svær. Ursula-stellet består af krus, skål, kande, dyb tallerken og de ovale tallerkener, der både er farverige og funktionelle. Fajance stellet er skabt for Royal Copenhagen og fra 2014 produceret af Kähler.

Kähler Urbania: Lysende Kunst til Dit Hjem

Serien Kähler Urbania rummer ikke bare et lyshus, men en helt by af lyshuse fremstillet i bankglaseret keramik. I efterårs- og vintermånedernes mørke skaber lyshusene lys og hygge, når vi placerer et fyrfadslys inde i hver enkelt lyshus, og lyset skinner ud igennem vinduer og døre. Urbania-serien er skabt af Mette Bache og Barbare Bendix Becher, og lyshusenes design er kendetegnet ved et enkelt formsprog og en stram silhuet. I overensstemmelse med traditionen for håndlavet keramik er vinduer og døre udskåret i hånden. Urbanias lyshuse kombinerer på bedste vis klassisk keramik med moderne minimalistisk design. Se det store udvalg af Kähler Urbania Lyshuse hos Hjem.dk.

Kähler Nobili: Julehygge og Skandinavisk Design i Et

Serien Kähler Nobili består fyrfadsstager, kræmmerhuse og adventsstager i smukke geometriske former og moderne farver. Gennem håndskårne huller vil lyset trænge igennem og danne smukke silhuetter på omgivelserne i hjemmet. Designerne Mette Bache og Barbara Bendix Becher har skabt Nobili-serien med ønsket om tilføre et legende udtryk til de håndlavede juletraditioner i keramik. I designet får den rå og uglaserede keramik modspil af en blank og taktil glasur. 

Kähler Figurer: Skulpturel Kunst til Hjemmet

Kähler Character består af fem unikke figurer, der er skabt i et samarbejde mellem Kähler og billedhugger Malene Bjelke. Figurene med navnene Den Reflekterende, Livsnyderen, Den Nysgerrige, Den Opmærksomme og Drømmeren fortæller hver deres historie og gengiver menneskelige karakteristika og hverdagens eftertænksomhed i et forenklet naturalistisk formsprog. Kähler har en stolt tradition ud i keramiske figurer, der er gennem tiden er blevet skabt i samarbejde med nogle af de største danske kunstnere.

Kähler Glasurtoppe er dekorative i sig selv, men også flotte at kombinere med andre Kähler produkter. Glasurtoppene hylder historien hos Kähler, hvor man tidligere brugte glasurtoppe til at teste, hvordan glasuren ville se ud. I en nyfortolkning er glasurtoppene blevet lanceret i 25 forskellige nuancer og med forskellige henholdsvis blanke, matte og reaktive overflader. Se udvalget af skønne Kähler Figurer hos Hjem.dk.