Stelton

Stelton er dansk design, når det er bedst. Visionen for Stelton er at være det mest innovative og trendsættende designhus i Danmark. Det afspejler sig i brandets flotte produktsortiment, der er skabt i samarbejde med anderkendte danske og internationale designere. Vi er stolte af at kunne udbyde en lang række af Steltons bedste produkter her hos Hjem.dk

Spar {{ discountPercentage | number: 0 }}% {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}

Historien bag Stelton

I 1960 blev Firmaet Stelton grundlagt af de to soldaterkammerater Niels Stellan Høm og Carton Madelaire. Opstarten var et handelsfirma af sportssko og møbler, men succesen blev begrænset. I stedet indgik makkerparret et samarbejde med den mindre danske virksomhed Dansk Rustfrit, som producerede emner i rustfrit stål, og her fik de vind i sejlene. En af de første store succeser var en sovseskål i rustfrit stål, der blev meget populær både herhjemme og i udlandet. I USA blev produkter fra Stelton efterhånden indbegrebet af dansk design og solgt i stormagasiner og designforretninger.

Stelton bliver et designbrand

Stelton ansatte i 1963 den unge prokurist Peter Holmblad, der senere avancerede til administrerende direktør, og med ham fulgte nye visioner og tiltag. Med en moderne marketingvision og ved hjælp af nye kataloger, ny emballage og grafisk design stod Peter Holmblad i spidsen for at skabelsen af et designbrand. Samtidig var han klar over, at Stelton ikke blot kunne blive ved med at producere de samme produkter, men skulle overleve ved at udvikle nye funktionelle designs.

Stelton samarbejder med Arne Jacobsen

Peter Holmblad havde et stort ønske om, at den succesfulde arkitekt og designer Arne Jacobsen, Peter Holmblads stedfar, skulle skabe en komplet serie for Stelton til hjemmebaren bestående af cocktailshakere, isspande og askebægre og derudover et sæt til servering af kaffe og te.

Vejen fra tanke til handling var dog lang. Arne Jacobsen havde en fuld kalender og havde på det tidspunkt travlt med at færdiggøre St. Cathrine's College i Oxford. Peter Holmblad fik den ide at lokke sin stedfar ind i Stelton-projektet ved at vise ham nogle af sine egne helt utilstrækkelige skitser. Og planen lykkedes. Ved synet af skitserne greb Arne Jacobsen en papirserviet og begyndte at tegne det, der senere skulle blive til tekanden i Cylinda-line.

Cylinda-line et prisvindende design

Arne Jacobsens vision for Cylinda-line var, at form og funktionalitet skulle være proportionalt, en af de vigtigste tanker i funktionalismen, og at den almindelige forbruger skulle få mulighed for at købe godt industrielt design. De enkle skitser skulle dog vise sig at være vældig komplicerede at producere, men efter tre års udviklingsarbejde blev serien lanceret i 1967.

Den cylindriske form udgjorde dna'et i Cylinda. I slutningen af 1960érne var formen nytænkende og modernistisk, og i dag regnes serien for en tidløs klassiker inden for den skandinaviske designtradition. Allerede i lanceringsåret modtog Cylinda-line sin første designpris, og gennem tiderne har serien vundet flere priser og været udstillet på designmuseer verden over.

Stelton designklassikere og nyt design

Siden den første pris i 1967 har Stelton modtaget et væld af priser og anerkendelse, og i dag formår designhuset fortsat at designe og producere tidløse, enkle, funktionelle og innovative designs, de fire nøgleord i Steltons designfilosofi. Samtidig nytænker de tidligere designsucceser og relancerer dem. Stelton er ikke kun en succes i Danmark, brandets produkter er at finde i en lang række europæiske lande. Stelton har gennem samarbejdet med forskellige designere og arkitekter, skabt en lang række tidsløse designprodukter. Produkterne er alle kendetegnet ved rene linjer, et klassisk udtryk og funktionalitet.

EM77 termokanden

For mange er mærket Stelton synonymt med den klassiske EM77 termokande, der fremhæves som et ikon i skandinavisk design. Historien bag EM77 termokanden er, at Stelton ønskede en termokande, der skulle passe til Cylinda-line. Designer Erik Magnussen fik opgaven og skabte i 1977 en Stelton kaffekande med samme cylindriske form som Cylinda-serien. Den er et kvalitetsprodukt, som udover at være en fryd for øjet, opfylder sit formål ved at kunne holde varme drikke varme og være god at hælde af. EM77 termokanden er et skoleeksempel på tidløst dansk design, der også i dag appellerer til både unge og gamle og sælges i mange forskellige farver.

I 2004 overtog Familien Ring virksomheden. Siden har Stelton udvidet samarbejdet med internationale arkitekter og designere i ambitionen om også i fremtiden at skabe innovativt, tidløst og funktionelt design, som gør hverdagen smukkere.

Stort udvalg hos Hjem.dk

Hos Hjem.dk har vi et stort sortiment af Steltons lækre kvalitetsprodukter. Uanset om du er på udkig efter en Stelton termokande, Stelton elkedel, stempelkande, bestik, brødpose, en to go kop, en keep cool termoflaske, en lysestage eller en portable lampe vil du finde et bredt udvalg her.

Steltons Emma-kollektion

Gå for eksempel på udkig i Steltons populære Emma-kollektion, designet af HolmBäckNordentoft. I kollektionen finder du Stelton Emma Kaffe Termokande, Emma elkedel, Emma brødkasse, Emma tallerken og meget mere.

Prisvindende brødpose

Vi fører også den populære og prisvindende Stelton brødpose i mange farver. Med den kan du både opbevare og servere brød på en praktisk og flot måde. Brødposen holder brødet lunt og krummerne inde, og den rengøres nemt i opvaskemaskinen.