Pillivuyt Bistro

Fransk BISTRO

BISTRO er en af Pillivuyts første stel. Et klassisk Pillivuyt stel der kombinerer simplicitet og design. Det klassiske hvide porcelæn med elegant sølvkant, er oprindeligt fremstillet til brug i franske bistroer og restauranter – heraf navnet. Bistro kaldes også "Hvid med sølvkant". Stellet er lavet af Pillivuts egen prisvindende og patenteret porcelæn, som tåler ekstreme temperaturforskelle. Du kan lade stellet gå fra ovn direkte i fryseren, og omvendt. 

 

Grundet sølvkanten anbefaler man ikke at bruge maskinopvask eller mikrobølgeovn, da sølvet kan skalle af med tiden. 


200 år Fransk Porcelænshistorie 

Pillivuyts historie går mere end 200 år tilbage. Porcelænsfabrikken blev stiftet af Jean Louis Richard Pillivuyt i 1818. Der gik ikke lang tid før fabrikken hentede priser hjem, for innovation og design. I dag er Pillivuyt en verdensomspændende virksomhed og en af de få producenter af porcelæn, der anvender sin egen særlige porcelænsopskrift med en blanding af råmaterialer, der medvirker til, at porcelænet tåler hurtige temperaturskift. Samtidigt er porcelænet modstandsdygtigt overfor ridser og slid. Den exceptionelle holdbarhed gør Pillivuyt velegnet til at gå videre i generationer.