Steamery-vaskebolde

Din guide til vaskesymbolernes betydning

Forståelsen af vaskesymboler på tøjmærker er afgørende for korrekt pleje af dine tekstiler. Denne guide forklarer hvert symbol for at sikre, at dit tøj forbliver i topform og undgår skader under vask og pleje.

At forstå vaskesymbolerne kan virke overvældende i starten med deres mange forskellige former og linjer. Men med lidt øvelse bliver det hurtigt en naturlig del af din vaskerutine. Symbolerne dækker alt fra vasketemperatur, tørremetoder, strygning og specielle rengøringsinstruktioner som tørrens.


Almindelig-maskinvas

Almindelig maskinvask: Temperatur og pleje

Vaskesymboler kan synes kryptiske, men hver linje og hvert symbol har en væsentlig betydning for, hvordan tøjet skal håndteres. Et almindeligt symbol er skålen med vand, der repræsenterer selve vasken. Temperaturangivelserne vises ofte som en talværdi inde i skålen eller ved antallet af punkter i skålen.

  • 30°C vask - Du kan vaske på maks. 30 grader. Ideel for sarte stoffer som silke og uld.
  • 40°C vask - Du kan vaske på maks. 40 grader. God til syntetiske materialer og normalt beskidt tekstil.
  • 60°C vask - Du kan vaske på maks. 60 grader. Egnet til tekstiler, der kræver en grundig rengøring og desinficering, f.eks. undertøj, sengetøj, håndklæder m.m. 
  • 90°C vask - Du kan vaske på maks. 90 grader. Ideel til ekstremt snavset tekstil eller til at fjerne eventuelle sygdomme. 
  • Håndvask - Du må ikke komme tekstillet i vaskemaskinen og skal derfor vaske det i hånden.

Hvornår skal du vælge skånevask?

skaanevask

  • Vask med en streg - Mild vask med langsom tromle og nedsat centrifugering.
  • Vask med to streger - Meget mild vask, anbefales for meget delikate stoffer som blonder eller fint strik.

toerretumbling

Korrekt tørring: Vaskesymboler for tørretumbling

Tørring af tekstiler er lige så vigtigt som selve vasken for at bevare tekstilets form og struktur. Vaskesymboler for tørring inkluderer ofte billeder af en tørretumbler eller simple linjer for naturlig tørring.

  • Tørretumbler tilladt - Et kvadrat med en cirkel indeni tillader brug af tørretumbler.
  • Tørretumbles ved lav varme - En enkelt prik i symbolet betyder, at tekstilerne kan tørres ved lav varme – maks. 50 grader.
  • Tørretumbles ved høj varme -To prikker indikerer, at tøjet kan tørretumbles ved høj varme – dog maks. 70 grader.
  • Må ikke tørretumbles - Et kryds over symbolet indikerer, at tekstilerne ikke bør tørretumbles for at undgå skader.

toerring

Hvordan skal tøjet tørre?

Tekstilerne skal tørre på en måde, der passer til dets materiale og plejeanvisninger. Hvis tekstilerne kan tåle tørretumbling, vil det være angivet med et symbol af en cirkel i et kvadrat. Dog kræver mange delikate stoffer, som silke eller uld, lufttørring. Her bør tekstilerne enten hænges op på en tørresnor eller lægges fladt for at undgå at miste form eller krympe.

  • Dryptørre - De tre lodrette streger i firkanten betyder, at tekstiler skal dryptørre, f.eks. ved at hænge det op på en bøjle.
  • Liggetørre - En vandret streg i firkanten viser, at du skal lægge tekstilerne fladt til tørring, f.eks. på et tøjstativ med et håndklæde under.
  • Hængetørre - En lodret streg i firkanten indikerer, at du kan hænge tekstilerne op på en tørresnor eller et tørrestativ.
  • Tør i skyggen - En lodret streg med skravering i hjørne angiver, at tekstilerne bør tørre i skyggen for at undgå solskader.

strygning

Vaskesymboler for strygning

At stryge sine tekstiler kan være nødvendigt for at opnå et skarpt og præsentabelt udseende. Strygesymbolerne angiver den maksimale temperatur, som tekstilerne tåler. Et strygejernssymbol viser, at det kan stryges, og antallet af prikker indeni angiver temperaturen.

  • Koldt strygning - Et enkelt prik indikerer en temperatur på op til 110°C, egnet for stoffer som polyester.
  • Moderat varme - To prikker tillader strygning ved 150°C, ideel for uld og silke.
  • Høj varme - Tre prikker betyder, at man kan stryge ved op til 200°C, egnet for bomuld og linned.
  • Må ikke stryges - Hvis der er streger over strygejernet, så må du ikke stryge tekstilerne.

rens

Forstå symbolerne for rens

Nogle tekstiler kræver særlig pleje og må kun renses. Symbolerne for rens er særligt vigtige for at undgå skader som indskrumpning eller farveudløb. Nogle symboler kan også indeholde bogstaver, der angiver specifikke rensemidler, som må anvendes.

  • Tørrens - En cirkel symbol indikerer, at tekstilerne kan tørrenses.
  • Ingen tørrens - En cirkel med et kryds betyder, at det ikke tåler tørrens.
  • Rens i terpentin og kulbrinter - En cirkel med et F indikerer, at tekstilerne kan renses i mineralsk terpentin og kulbrinter.
  • Skånerens i terpentin og kulbrinter - En cirkel med streg under et F indikerer, at tekstiler kan skåne renses i mineralsk terpentin og kulbrinter.
  • Rens i perchlor og mineralsk terpentin - En cirkel med et P indikerer, at det skal renses i perchlor, mineralsk terpentin eller lignende. 
  • Skånerens i  perchlor og  mineralsk terpentin - En cirkel med streg under P indikerer, at tekstilerne kan skåne renses i perchlor,  mineralsk terpentin eller lignende. 

Forståelsen af disse symboler og ved at følge vaskesymbolernes anvisninger sikrer du, at dine tekstiler ser bedre ud og holder længere, samtidig med at du reducerer miljøpåvirkningen ved mindre hyppige erstatningskøb. Husk, at korrekt tøjpleje starter med at kende symbolerne.

Kilde: Dansk renseri forening


Måske er du også interesseret i:

Vedligeholdelse af dit sengetøj